Småbørnsfotografering

Små børn er fantastiske og i denne alder begynder deres personlighed virkelig at skinne igennem. De kan en masse sjove ting og er tit med på diverse leg – men de kan også godt have brug for noget optøningstid.   Vi kan lege med forskellige opsætninger – ofte vil jeg starte op med noget stille, for at de i forvejen nye omgivelser, ikke bliver for voldsomme.   Sæt ikke for store forventninger til hvad jeres barn kan magte, og pres ikke barnet ind foran kameraet. Hvis barnet er utryg, leger vi lidt med billederne – måske er det først de sidste 10 minutter der bliver rigtig gode – til gengæld når barnet at føle sig trygt, og det kan tydeligt ses på billederne!  Vær forberedt på som mor/far at "komme på arbejde". Det er dig/jer som barnet kender og føler sig trygge hos, så grimasser og leg fra jeres side, kan være en hjælp til de helt perfekte billeder ☺ 

VIGTTIGT: For at få mest muligt ud af tiden, er det vigtigt, når vi starter på sessionen, at barnet er spist af og godt udhvilet.  Jeg vil altid gøre mit bedste for at vinde barnets tillid og fange dets opmærksomhed, men et træt og uoplagt barn er meget svært at samarbejde med.